Land ugen blødt – med yin yoga

Tempoet i livet kan være højt, vi skal nå meget, være effektive, multitaske…. Men her inviterer jeg dig ind i et rum med RO.

Med de lange blide stræk, det rolige tempo – følelsen af at søge indad, og nedad, i kroppen… I denne sanselige pause, bliver det lettere at mærke dig selv, fysisk, mentalt, følelsesmæssig og endda også åndeligt.

I yin yoga arbejder vi ikke kun dybt med bindevævet – fokus er også på meridianbanerne (fra kinesisk medicin), så vi arbejder med at skabe flow i hele kroppen.

Og særligt fredag eftermiddag, er yin yoga en smuk måde at lande blødt i weekenden – en overgang fra hverdagens travlhed til et roligere tempo, hvor du giver dig selv lov til at trække vejret, slippe og bare være.

Hver yin yoga klasse rundes af med afspænding eller en lille intuitivt guidet, meditativ, rejse – som alle jer der har været med til andre af mine arrangementer kender så godt.

Vi mødes fredag eftermiddage kl. 16.00 – 17.15
16. januar
23. januar
6. februar
13. februar
20. februar
27. februar

Undervisningen er tilrettelagt så ALLE kan være med.
Du kan ikke være god eller dårlig til yoga – du ER bare, med alt hvad der er dig.
Alt er som det skal være.

Der er plads til 8-10 deltagere på holdet.

Som altid i mit space, er der mulighed for at trække et orakelkort, som du får med hjem…
Så du får et budskab med til weekenden – eller det du ellers står i.

Træk i det behagelige tøj – og medbring gerne et par tæpper du kan pakke dig ind i.

Deltagerpris for alle 6 gange er 750,- inkl. moms.
Det foregår i Aabenraa Sundhedklinik, Opnørplads 2 i Aabenraa.


JEG ER MALENE MØRK;

Når jeg plejer at beskrive mig selv, ser det sådan ud:
Min tilgang til det spirituelle, er at der er mange veje til samme mål, mange måder at udvikle sig.
Hvad der er sandt og rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis sandt og rigtigt for den anden.

Jeg brænder for at formidle, ikke kun min sandhed – men en bred vifte af mulige sandheder; så du kan finde din ❤︎

OG DET ER PRÆCIS DET YIN YOGAEN OGSÅ KAN:
Der er ikke en sandhed om “den rigtige stilling”, ikke så meget burde og skulle…
men alt tilpasses, så det er… rigtigt for dig.