Historien bag mit mod og min magi

Det her bliver laaaangt… 😉

Men jeg har lyst til at fortælle dig historien bag mit mod og min magi.

Eller måske rettere historien om, hvordan jeg endte med at skabe det arbejdsliv, jeg har i dag.

For når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det har været en rejse med lige dele mod og magi.

Modet til at handle, selvom jeg var bange.

Og magien i at følge det, der landede intuitivt, manifestere og lave alt det energiarbejde, som jeg efterhånden har fået en ret stor værktøjskasse indenfor.

Men det startede et helt andet sted.

Jeg sad i et kommunalt job, havde to små børn og boede i parcelhus.

Alt det var sådan set fint.

Mit liv var godt.

Men jeg kedede mig.

Og samtidig begyndte der at ske nogle lidt mystiske ting.

I min kedsomhed begyndte jeg at fantasere om at leve anderledes. Jeg begyndte at følge mennesker, der levede på andre måder. Mennesker, der rejste verden rundt, boede anderledes og skabte deres arbejdsliv på deres egen måde.

Jeg kunne mærke, at der var noget, der trak i mig.

Jeg vidste ikke helt hvad.

Men jeg vidste, at jeg ikke skulle blive ved med bare at gøre det, jeg plejede.

En dag så jeg, at en kvinde, jeg fulgte – en digter fra Texas – udbød et lille onlinekursus i manifestering.

Jeg mærkede et kald.

Og hoppede på.

Det ændrede mit liv.

For på det lille kursus begyndte jeg at arbejde med at manifestere det, jeg gerne ville skabe. Og så skete der noget.

Det, jeg arbejdede på at skabe, landede.

Jeg manifesterede blandt andet penge til en clairvoyanceuddannelse.

Jeg manifesterede topkarakter til en eksamen, jeg ikke ligefrem havde lyst til at bruge en masse tid på at forberede mig til.

Jeg fik bedre selvværd.

Mere mod.

Og en oplevelse af, at der måske faktisk var noget om alt det her.

Det var næsten, som om universet lige ville sætte en streg under:

Det virker.

Så jeg tog min clairvoyanceuddannelse.

Og jeg havde egentlig ret hurtigt besluttet mig for, at jeg ikke ville ende som en af dem, der tog en spirituel uddannelse og så aldrig rigtig fik den brugt.

Så på min eksamensdag fik jeg mit CVR-nummer.

Jeg offentliggjorde min hjemmeside.

Og så gik jeg i gang.

Det var modigt.

Og jeg var pissebange.

Men jeg gjorde det.

Og så skete der det, man ikke lige havde planlagt.

Min datter blev syg.

Fra den ene dag til den anden blev jeg sendt hjem på fuld tid for at passe hende.

Jeg var rystet.

Men pludselig var jeg hjemme.

Min datter var i overraskende hurtig bedring.

Og jeg havde tid.

Masser af tid.

Men jeg måtte selvfølgelig ikke drive min nyåbnede virksomhed, mens jeg var sendt hjem.

Så jeg fandt på at skrive.

Jeg begyndte på det, jeg kalder morgenskrivning.

Og her landede idéen til De Magiske Syv.

Jeg havde brug for noget, jeg kunne gå i gang med, så jeg ikke gik helt i stå, men som samtidig ikke var at drive virksomhed.

Og sådan begyndte arbejdet med kortene

Da livet igen blev mere normalt, udgav jeg De Magiske Syv.

Et kortsæt, der for mig er blevet lidt af et spirituelt leksikon. En masse gammel visdom komprimeret ned på en ret enkel og brugbar måde.

Men det vigtigste var måske ikke selve kortene.

Det var, at jeg nu havde fået flere værktøjer.

For efterhånden gik det op for mig, hvor meget de her ting faktisk havde betydet for mig selv.

Det at kunne lande idéen til kortene så skarpt.

Det at kunne manifestere.

Det at kunne lytte til min intuition.

Og ikke mindst det, der skete med min datter, som blev totalt rask på trods af de prognoser, vi havde fået. Vi tilpassede den anbefalede behandling undervejs og fulgte samtidig vores hjerte og intuition.

Det var en ret vild erkendelse.

Jeg havde en spirituel værktøjskasse.

Og den virkede.

Det var dér, tanken begyndte at dukke op:

Hvad nu hvis jeg kunne give min værktøjskasse videre til andre?

Ikke bare fortælle om spiritualitet.

Men give mennesker nogle helt konkrete ting, de kunne bruge.

Til at mærke sig selv.

Til at stole mere på deres intuition.

Til at skabe det liv, de egentlig længtes efter.

Så landede idéen til Den Spirituelle Værktøjskasse.

Jeg byggede den.

Og det fungerede.

Der kom deltagere.

Og de var glade.

Meget glade.

Så jeg kørte forløbet igen.

Og igen.

Jeg justerede, tilpassede og forbedrede.

Og efterhånden blev Den Spirituelle Værktøjskasse et af fundamenterne i min virksomhed.

Mit signaturkursus.

Men også noget mere end det.

For jeg kunne se, at det blev en åbning for rigtig mange mennesker.

En åbning til at få mere tillid til deres intuition.

Til at turde deres drømme.

Til at gøre noget andet.

Jeg ved, at flere efterfølgende har taget større spirituelle uddannelser, startet selvstændigt eller på andre måder har skabt mere af det liv, de drømte om.

Og det er noget af det, jeg synes er allermest fantastisk ved mit arbejde.

Men så begyndte jeg at kunne mærke, at mange ville mere.

De ville ikke bare lære værktøjerne.

De ville finde deres egen måde at bruge dem på.

De ville lande deres egne idéer.

Deres eget signaturforløb.

Deres egen måde at være behandler på.

Deres egen måde at formidle, undervise eller arbejde spirituelt på.

Og igen landede en idé.

SjælsGuidet.

At være SjælsGuidet er for mig at lade sig guide i sit liv og sit virke af sin sjæl og af universet.

Og at være SjælsGuide er at guide andre sjæle.

Hjem.

Videre.

Eller frem.

Og når jeg ser på hele min rejse nu, kan jeg faktisk se, at det er den røde tråd.

Jeg har aldrig haft en kæmpestor plan for mit arbejdsliv.

Jeg har ikke siddet i parcelhuset og tænkt:

Om 11 år skal jeg have lavet det her, det her og det her.

Jeg har taget ét skridt.

Så det næste.

Nogle gange har jeg vidst præcis, hvad jeg skulle.

Andre gange har jeg overhovedet ikke vidst det.

Men jeg har forsøgt at lytte.

Og så har jeg øvet mig i at handle på det, jeg hørte.

Også når jeg var bange.

Det er nok dér, min definition af mod og magi ligger.

Magien er at lytte.

At være åben.

At manifestere.

At lave energiarbejdet.

At gribe de idéer, der lander.

Og modet er at gøre noget ved dem.

For det er jo ikke nok at få en idé.

Man skal også turde følge den.

Og nogle gange er det faktisk det sværeste.

Jeg tænker tit tilbage på den kvinde, der sad i parcelhuset med sit kommunale job og to små børn.

Hun anede ikke, hvor hun var på vej hen.

Hun vidste bare, at der var noget andet.

Og jeg er så taknemmelig for, at hun lyttede.

At hun meldte sig til det lille onlinekursus fra en digter i Texas.

At hun tog clairvoyanceuddannelsen.

At hun fik sit CVR-nummer, selvom hun var bange.

At hun begyndte at skrive om morgenen.

At hun fulgte idéen om De Magiske Syv.

Og at hun blev ved med at følge de idéer, der landede.

For det er sådan, mit arbejdsliv er blevet skabt.

Ikke gennem én stor beslutning.

Men gennem en masse små modige og magiske skridt.

Og måske er det også sådan for dig.

Måske er der noget, der bliver ved med at kalde.

En idé.

En længsel.

Noget, du ikke helt kan forklare.

Måske ved du allerede godt, hvad det er.

Så spørgsmålet er måske ikke:

Kan jeg?

Men:

Tør jeg følge det?

Mod & Magi.