Intro til Shamanismen

En praktisk og rolig opdagelsesrejse i medicinhjulets visdom

Har du mærket et kald mod noget ældre? Noget mere jordbundet, ceremonielt og levende?
Denne dag inviterer jeg dig med på en indre og ydre rejse ind i shamanismens grundelementer og verdenssyn. Du bliver introduceret til de centrale begreber og praksisser – ikke kun som viden, men som praksis.

Vi dykker ned i medicinhjulets visdom
– den fine cykliske vejviser, medicinhjulet, solhjulet, årshjulet, som rummer årstider, elementer, energier og livets cyklus. Du får en forståelse for de tre verdener i den shamanistiske tradition og vi fordyber os i intentionssætning og manifestering – på en måde, der er både er dybt spirituel og helt konkret.

Men vigtigst af alt:
Det bliver en dag med tid.
Tid til refleksion.
Tid til fordybelse.
Tid til at mærke, hvad det ceremonielle rum gør ved dig.

Du kommer bl.a. til at opleve:

Sharing Circle
Vi åbner og holder cirklen sammen. Flere gange i løbet af dagen deler vi fra hjertet i et trygt og respektfuldt rum.

Manifestering på den shamanistisk måde
Du lærer at arbejde med intention, vi binder bønner – og videregiver ønsker til åndefællerne.

Medicinwalk i naturen
Vi går i stilhed til den nærliggende skov og lader naturen spejle det, vi står i. En enkel, men super fin praksis.

Trommerejse
Jeg guider dig på en traditionel, indre rejse bag de lukkede øjenlåg. Her kan du møde kraftdyr, åndehjælpere eller hente indsigt og healing til det, der kalder i dit liv netop nu.

Mit ønske for dig

er at du går hjem med:

  • En grundforståelse for det shamanistiske verdenssyn
  • Konkrete redskaber og metoder
  • Svar på nogle af dine spørgsmål – måske endda også på de helt store
  • Søsætning af dine dybeste ønsker
  • Følelsen af at have deltaget i et dybt og nærende fællesskab

Meld dig ikke til fordi du er nysgerrig – meld dig til hvis du mærker kaldet efter en større FORBUNDETHED.

PRAKTISK:
Tid: 5. Juni kl 15-21
Sted: Bjerggade 4i, 6200 Aabenraa
Deltagerpris: 1600,- inkl. moms, kaffe/the, snacks og en lækker salat fra byens bedste café til aftensmad.
Der er også inkluderet orakelkortsættet De Jordiske Syv – som er et shamanistisk kortsæt.
Deltagergebyret kan deles op på to rater.

Forkundskaber:
Der kræves ingen forkundskaber. Du kan være spritny i det spirituelle og shamanistiske, eller være erfaren men blot have lyst til en dag med ny inspiration og sparring, i et holdt og venligt rum.
Du kan være mand eller kvinde, ung eller ældre – du skal blot være min. 18 år og ikke tage stærk psykofarmaka.

Medbring:
– udendørs tøj – så du kan komme ud uanset vejr (vi går til den nærliggende skov).
– noget at skrive på og med.
– varme sokker eller indesko.
Det meste af tiden vil vi sidde på meditationsstole på gulvet – har du brug for en rigtig stol kan det arrangeres.

OBS: Begrænset antal pladser: max 7 deltagere i cirklen.


Jeg er ikke shaman.
Jeg praktiserer shamanisme og faciliterer ceremonier af forskellig art, herunder kakaoceremonier, trommerejser og årstidsfejringer:
Jeg arbejder derudover med shamanistisk healing.
Man kan, iflg. traditionen, ikke kalde sig selv for shaman – shaman er noget man bliver udråbt til af andre.

Se også mine shamanistiske orakelkort her.