FRA SOLNEDGANG TIL SOLOPGANG
Natten mellem d. 1. og 2. august inviteres du til en særlig nat i naturen.
En udesidning er en gammel praksis, hvor man tilbringer natten vågen og alene i naturen – fra solnedgang til solopgang. Formålet er ikke at præstere noget eller “opnå” en bestemt oplevelse, men at give sig selv tid og ro til at lytte dybere.
Til naturen. Til stilheden. Til sig selv.
Vi mødes i skoven ved stranden i udkanten af Aabenraa og starter aftenen sammen i cirklen. Her lander vi, deler intentioner og forbereder os på natten, før vi finder vores plads i naturen.
Gennem natten sidder du alene i stilhed med himlen over dig og jorden under dig.
Her går du ind i mødet med mørket og stilheden. Tankerne falder til ro, sanserne skærpes, og der kan opstå indsigter, klarhed eller en følelse af forbindelse både til dig selv og naturen omkring dig. Måske er du ikke længere gæst i naturen – måske du er en del af naturen.
Du sidder for dig selv under selve udesidningen, men vi er i nærheden hele natten og holder rummet.
Når morgenen gryr, samles vi igen omkring morgenmaden og deler det, natten har sat i bevægelse.
Praktisk:
1. august kl. 20.00 – 2. august kl. 6.00 (obs: tidspunktet kan blive en smule justeret).
• Vi mødes i skoven ved stranden i udkanten af Aabenraa (præcis lokation fremsendes).
• Du modtager en pakkeliste inden arrangementet
• Arrangementet inkluderer morgenmad
Deltagerpris: 980 kr.
Udesidningen faciliteres af:
Stine Sasa Jacobsen der driver virksomheden Worldhugger, som beskæftiger sig med regenerativ ledelse, naturforbundethed og coaching www.worldhugger.dk
Malene Mørk der praktiserer shamanisme og laver ceremonielle og spirituelle events og forløb www.malenemoerk.dk
Årstidsfejring d. 1. august – Forhøsten – Den første høst – Lughnasadh – Lammas
Den første høst, eller forhøsten, er en af de 8 årstidsfejringer i det shamansitiske årshjul. Fejringen markerer overgangen fra sommerens vækst til sensommerens modenhed. Noget er blevet fuldendt. Noget er klar til at blive samlet ind. Kornet bøjer sig tungt mod jorden, bærrene modnes, og naturen minder os om, at alt har sin tid.
Forhøsten er en tærskel mellem skabelse og indsamling. En tid hvor vi kan standse op og mærke efter: Hvad er vokset frem i mig dette år? Hvad har båret frugt? Hvad ønsker jeg at tage med videre?
Det er også en tid for ydmyghed og taknemmelighed. For ingen høst skabes alene. Vi bæres af fællesskaber, relationer, naturen og de kræfter, vi ikke selv styrer. Derfor har denne tid traditionelt været fyldt med fest, deling og samvær.
Forhøsten inviterer os til både at fejre overfloden og give slip på det, der ikke længere skal næres.