Yin Yoga med Malene / FAVN yogastudie

Jeg underviser i yin yoga – og har pt. hold i både Aabenraa og Haderslev

Tilmelding til alle hold, foregår via FOF.

Ro, nærvær og dyb indre kontakt

Yin yoga er en stille og meditativ yogapraksis, hvor vi giver os god tid.
Tid til at mærke indad. Tid til at blødgøre. Tid til at lytte.

I en verden, der ofte bevæger sig hurtigt, inviterer yin yoga dig til at sætte tempoet ned og lande i kroppen. Stillingerne arbejder vi med, og er i, i flere minutter ad gangen, så bindevæv, led og nervesystem får mulighed for at give slip i dybden.

Det er ikke en præstation.
Det er en praksis i overgivelse – at lande ned i kroppen, og for en stund sætte hovedet på pause.

Hvad er yin yoga?

Yin yoga har rødder i klassisk yoga og kinesisk meridianlære og blev særligt udbredt i Vesten af blandt andre Paul Grilley og Sarah Powers.

Hvor yoga kan være dynamisk og muskulær, arbejder yin yoga med kroppens dybere væv – bindevæv, fascia og led. Vi bliver i stillingerne i 3–5 minutter (ofte længere), så kroppen langsomt kan åbne sig indefra. Indimellem tilfører vi blide bevægelser, der fører til mere velvære, og bedre bevægelse af bindevæv.

De blide bevægelser gør også yogaen mere tilgængelig for mennesker med rygproblemer, er stressramte – eller blot har en krop, og et sind, der har svært ved at være helt i ro.

Det betyder, at du ikke skal kunne noget bestemt.
Du skal ikke være smidig.
Du skal ikke præstere
Du skal blot lande og være med det der er – og den du er.

Det yin yoga kan gøre ved dig

  • Beroliger nervesystemet
  • Øger smidighed og bevægelighed
  • Stimulerer kroppens energibaner (meridianer)
  • Styrker din evne til at mærke og lytte indad
  • Skaber plads – både fysisk og mentalt

Mange oplever, at yin yoga bliver en form for bevægelig meditation.
Når kroppen lander i stillingerne, begynder sindet at falde til ro.

En deltager skriver:

Jeg tænkte yoga  – skift fra den ene udfordrende stilling til den anden, sved på panden af at presse sig selv ud i noget meget uvant, forhåbentlig en dejlig fornemmelse bagefter.
Det jeg oplevede allerede første gang ved Malene var noget helt andet og uventet: 
En følelse af velvære, ro, selvforkælelse og at mærke kroppen ende i stillinger jeg slet ikke havde lyst til at komme ud af igen. Tænk det kan føles så fantastisk at kramme en yoga pude!
Kombinationen af rummet, Malenes kyndige og rolige vejledning, musikken og de forskellige yoga stillinger skaber en stemning og følelse, som er intet mindre end magisk. Både de 1.5 time undervisningen er i gang, men også bagefter. For slet ikke at nævne forventningens glæde, når tiden nærmere sig til næste yoga session!

Hvem er det for?

Yin yoga er for dig, der:

  • Længes efter ro og fordybelse
  • Føler dig stresset eller overaktiv
  • Ønsker en blid, men dyb praksis
  • Vil styrke kontakten til krop og intuition
  • Har brug for et åndehul i hverdagen

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, mand eller kvinde, ung eller ældre, kan yin yoga tilpasses dig og din krop.

På de hold der ikke er tilrettelagt for nybegyndere, er der stadig plads til at en ny også kan være med.
ALLE ER VELKOMNE


HOLD I AABENRAA

Morgen Yin Yoga
Tirsdage kl. 8.15-9.15
Opstart 3. november – sidste gang 8. december.
6 gange a 75 minutter.
Deltagerpris 875,-
TILMELDING KOMMER HER


Yin Yoga for begyndere
Tirsdage kl. 15.15-16.45
Opstart 3. november – sidste gang 8. december.
6 gange a 90 minutter.
Deltagerpris 875,-
TILMELDING HER


Senior Yin Yoga
Onsdage kl. 11.00-12.30
Opstart 3. november – sidste gang 8. december.
6 gange a 90 minutter.
Deltagerpris 875,-
Hensynstagende hold med max. 7 deltagere.
TILMELDING KOMMER HER


Meditativ Yin Yoga
Onsdage kl. 16.30-18.00
Opstart 4. november – sidste gang 9. december.
6 gange a 90 minutter.
Deltagerpris 875,-
TILMELDING HER

Hvor: FOF Sønderjylland Bjerggade, Bjerggade 4I, 1. sal, Aabenraa


HOLD I HADERSLEV

Yin Yoga for begyndere
Tirsdage kl. 10.45-12.15
Opstart 3. november – sidste gang 8. december.
6 gange a 90 minutter.
Mikrohold med max. 6 deltagere.
TILMELDING HER


Meditativ Yin Yoga
Tirsdage kl. 12.30-14.00
Opstart 3. november – sidste gang 8. december.
6 gange a 90 minutter.
Mikrohold med max. 6 deltagere.
TILMELDING HER

Hvor: Klinikhuset Cygnus, mølleparken 3B, 1. sal, Haderslev.


Alle mine yogahold kører fremadrettet med tilmelding via FOF – klik her for overskuelig oversigt.

Følg FAVN – Yogastudie på FACEBOOK

Følg FAVN – Yogastudie på INSTAGRAM

Læs mere om hvilke andre cirkler, events og forløb jeg faciliterer her.