Hvad er forskellen på englekort, tarot- og orakelkort?

Som ny i kortenes verden, kan det være rigtig svært at hitte rede i hvilket kortsæt man skal vælge,- og hvad der egentlig er hvad, i de her korttyper.

Herunder en kort definition på hvad der ligger bag korttyperne.

Englekort er kort der på en eller anden måde er budskaber fra engle,- oftest kanaliseret af forfatteren, ofte også med illustrationer der forestiller engle. SÅ ganske simpelt, englekort har med engle at gøre. Doreen Virtue er en af dem der har lavet rigtig mange englekort,- men også Kyle Gray har lavet fine sæt.

Tarotkort er meget symbolske. De er bygget op omkring et system med noget der kaldes den lille arkana og den store arkana. Den lille arkana er opdelt i 4 grupper kort, som vi kender det fra spillekort,- og den store arkana er lidt ligesom billedkortene,- i denne kategori er fx solen, de elskende, den hængte mand og døden. Der er normalt 78 kort i et sæt tarotkort… Men ingen regel uden undtagelser,- der er forskellige systemer,- og der kommer hele tiden nye sæt til verden,- også sæt der laver deres egne systemer.

Orakelkort er meget ligesom englekortene,- men bare ikke med engle… Her kan det så være dyr, krystaller, energier, kreativitet, eller helt ærligt alt muligt mellem himmel og jord der er temaet. Så det er en super bred betegnelse. Mit kortsæt De Magiske Syv har jeg valgt at kalde orakelkort,- der er godtnok engle på de syv af kortene,- men da resten er med andre temaer mener jeg de hellere skal betegnes orakelkort.

Er du ny i kortenes verden vil jeg anbefale dig at kigge efter englekort hvis engle fylder for dig,- hvis du tiltrækkes af engle – og selvfølgelig tror på engle.

Hvis du er vild med symbolik, drømmetydning, astrologi og numerologi giver tarot nok rigtig god mening for dig.

Er du til noget specifikt, som fx wicca eller shamanisme kan du søge efter orakelkort med de temaer.

Der er så mange kortsæt i verden,- husk at vælge et på dansk hvis dit engelske er rustent,- og vælg et der føles magnetisk. Det skal føles som om det trækker i dig.

Og når du så har det i hænderne, så brug intuitionen,- de budskaber der dukker op indeni dig er ligeså rigtige som teksten på kortene eller i guidebogen.

God fornøjelse med kortsættene⭐️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *