Hvad er en shamantromme? Der er flere og flere der får øjnene op for disse traditionelle spirituelle trommer. Dem der er blevet brugt af shamaner og shamanistisk praktiserende over hele jordkloden i tusinder af år.
Traditionelt er trommer blevet brugt til healende shamanistisk arbejde, i ritualer og som et musikinstrument.
Der hvor jeg har mødt shamantrommen i mit virke her i Danmark, er den især blevet brugt til trommerejser.
Jeg mener dog at trommen kan bruges meget meget bredere, og meget mere intuitivt. For mig er trommen et værktøj til at åbne op for det jeg kalder universet, åbne op til himmel og jord, åbne til mine hjælpere (om vi så kalder hjælperne for vores åndelige hjælpere, åndefæller, kraftdyr, afdøde forfædre, guder, gudinder eller guider). Jeg vil ihvertfald påstå at jeg ved hjælp af trommen, kan åbne på en mere skarp og vild måde, men samtidig en hvor fødderne er dybt plantet i jorden,- end jeg gør ved den mere polerede udgave af en clairvoyancesession.
Og hvad mener jeg med at åbne på en mere vild måde? Jeg føler de kræfter jeg åbner til at stærkere – meget stærkere – ekstremt nærværende – somom de næsten bliver en del af mig – og jeg oplever dem også som yderst healende. Gennem trommen kan jeg træde ind i en bevidsthedstilstand der er forandret, den er ladet og spændt – og et helt fantastisk stærkt sted at arbejde fra.
Men trommen ER også mystisk,- det kræver mod at arbejde seriøst med den, men den giver også mod, masser af mod og styrke.
Jeg kan kun anbefale dig at investere i en tromme – udvælg den nøje; skal den være lavet af dyrehud eller vegansk? Dekoreret eller helt naturfarvet? Skal den være indviet gennem ceremoni?
Find en tromme der trækker i dig – find en tromme der giver mening for dig, på et dybt dybt, plan. Så kan du selv finde ind til, hvad en shamantromme er for dig.
Og når du har din tromme derhjemme hos dig, så brug tid på at lære den at kende. Trommen er et helligt instrument, den skal behandles godt; måske hænges et rigtig godt sted, måske skal du dagligt hilse på den, måske skal du opfinde en lille ceremoni – med intentionen om at byde den velkommen.
Som med så meget af deher spirituelle arbejde anbefaler jeg dig at arbejde intuitivt med trommen, hvis din intention blot er indstillet på at alt sker til det højeste bedste for dig selv og alle involverede, så kan det ikke rigtigt gøres helt forkert. Så mærk; hvad er rigtigt for dig.
SÅ Hvad er en shamantromme?
En shamantromme er et helligt instrument, der kan ændre bevidstheden og skabe adgang til universet; himmel og jord. Shamantrommen er et besjælet værktøj der kan ledsage dig på trommerejser. Et musikinstrument der kan gå direkte ind i underbevidstheden, – og så er den også super dekorativ at have hængene i sit hjem 🙂
God fornøjelse med at finde din shamantromme. Klik her for at se de trommer jeg har til salg.
Klik her for at læse mere om hvordan jeg intuitivt arbejder med shamanisme.
