Når de store mænd falder ned fra piedestalerne

Jeg tænker meget over, hvad der egentlig kan læres…
Metoder kan læres.
Teknikker kan læres.
Teori kan læres.

Men hvem ved, om læremesteren har sandheden?
Hvem ved, om det formidlede er ægte?
Hvem ved, om det stadig er sådan… rent?

I mange år har jeg arbejdet med de syv spirituelle love fra Deepak Chopra. De har faktisk været et teoretisk fundament i mit manifesteringsarbejde.
Når et menneske, man på den måde har haft tillid til, falder ned fra piedestalen (yes, manden er jo syltet, mere end pinligt, ind i de kære Epstein filer) så kalder det på eftertanke. Ikke nødvendigvis forkastelse. Men helt sikkert grundig eftertanke.

Kan jeg stadig arbejde med det, han har sat i verden?
Eller er det tid til at forbinde mig endnu dybere? Definere min egen sandhed? Endda gå direkte til kilden bag?

Jeg tror, tiden nu kalder os hjem.
Hjem til kilden.

Ikke til mennesket.
Ikke til guruen.
Ikke til eksperten.
Men til den store visdom i universet.
KILDEN.

Ikke andres sandheder.
Ikke flere mellemled.
Ikke flere autoriteter, vi overgiver os til.

Vi må selv træde ind i direkte kontakt.
I en verden fyldt med larm må vi finde lommer af stilhed.

Der, hvor forbindelsen kan mærkes.
Der, hvor sandheden ikke bliver prædiket – men hvisket og mærket.
Vi kan godt selv.
Du kan også godt selv.

Hvis du har kunnet tro på, at andre har adgang til noget større, så kan du også tro på, at du har.
Jeg oplever, at mange i denne tid bliver kaldet til at gå i lære – ikke hos et menneske, men ja, hos universet selv.

Men det kræver noget.
Jeg tror det kræver tre ting:
– Jordforbindelse.
– Ydmyghed.
– Tillid.

JORDFORBINDELSE
Når forbindelsen til det spirituelle åbner sig, kan det være fristende at svæve. At trække sig fra det jordiske. At fordybe sig så meget i alt det der åbnes, at kroppen og hverdagen glemmes.
Gør også det modsatte;
Gå til koncert.
Spis tung mad.
Grin med dine folk.
Vær til stede i dine relationer.

︎YDMYGHED ︎
Din sandhed er din.
Den er ikke den eneste.
– Respekter, at andre finder andre svar.
Lad være med at missionere.
Lad være med at tro, at din kontakt til visdommen/kilden gør dig større end andre.
Ægte visdom gør andre større – ikke mindre.

︎TILLID
Du må turde tro på, at du er magisk.
Du må slippe mindreværdet.
Du må lægge imposter-følelsen fra dig.
– Du er mere end krop og tanker.
Mere end CV og præstation.
Du kan godt være både ydmyg og kende din sandhed.
Du kan godt have tillid og samtidig stå med begge fødder på jorden.

SjælsGuidet – studieforløb, får du ikke min sandhed serveret, så du bare skal absorbere den.

MEN du får min støtte, mens du undersøger din – og får mod til at leve den.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *