Træk kraften hjem

Jeg ser for tiden mange mennesker, der søger og søger – uden for sig selv.

Leder efter svar, mening og retning.

Hvem kan fortælle mig min vej?

Mit livsformål?

Hvem ligger inde med de vises sten?

Hvem har sandheden om min fremtid?

Er det astrologerne?

Den kloge kone?

Clairvoyanten?

Zoneterapeuten?

Forfatteren?

Du skal faste.

Være veganer.

Kogte, nej rå, grøntsager.

Og så nej, kød er alligevel bedst.

Kom i form.

Styrk de store lårmuskler.

Smidighed er alfa og omega.

Bindevæv er det nye sort.

Husk at trække englekort.

Hav altid en lommesten i den der chakrafarve.

Og selenit – uden den er du helt tabt.

Kære dig, der læser med:

Jeg siger det bare;

Den største – og mest spirituelle – julegave, du kan give dig selv,

er at trække din kraft hjem til dig selv.

At mærke DIN sandhed.

At skrabe støjen væk.

Bare fordi andre siger, de har sandheden,

behøver du ikke tage den på som din.

Hvorfor skulle andre vide, hvad der er bedst for dig?

Din krop?

Din vej?

Din udvikling?

Hvorfor tror du, at andre ved mere om dit liv end dig?

Din sandhed trumfer alle andres – for dig.

Punktum.

Og nej, det her er jo ikke et smart salgstrick.

For hvad skulle du bruge mig, mine kurser eller mine kortsæt til, hvis du trækker din kraft hjem?

Du behøver ikke mig.

Eller alle mine tilbud.

Og jeg er faktisk ligeglad med,

at det her er et dårligt salgstrick.

Det, du har brug for,

er at lande i dig selv.

I din magiske midte.

Der hvor du mærker og lytter til dig selv.

Og bygge dit liv derindefra.

Så når du søger hjælp udefra,

så vælg én, der går ved siden af dig

– ikke én, der stiller sig foran.